VINYL FRA KUN 99,95 PR. M²

ALTID GRATIS LEVERING VED KØB OVER 2.500,-

SE UDVALG

Boligvinyl

Boligvinyl er den mest anvendte gulvbelægning til køkkengulve. Med vinyl får du en slidstærk og billig gulvløsning, som kan fås i hundredevis af mønstre og farver. Thers Gulve har mere end 200 prøver på vinyl med, så chancen for at finde den rigtige er stor.

En af de mange fordele ved vinyl er, at det kan løst monteres uden lim direkte på eksisterende gulv – dog under forudsætning af, at dette er plant og jævnt. Er rummet mere end 20m², skal vinylen limes på undergulvet. Thers Gulve kan hurtigt vurdere, om gulvet lever op til kravene.

I tilfælde af dårligt underlag giver vi gerne et separat tilbud på plader og/eller spartelmasse med henblik på opretning. Der afsluttes altid med lister langs alle kanter, som også kan fås i flere farver.

Vinyl er sammensat af et slidlag og en skumbagside. I de fleste tilfælde gives der mindst 5-10 års gennemslidsgaranti. Der er meget stor forskel på slidstyrke og tykkelse på boligvinyl.

Ring derfor til Thers Gulve og tag os med på råd, næste gang du skal udskifte din gulvbelægning.

Jeg forhandler primært vinyl fra:
Meltex – Everfloor – Tarkett – Armstrong – Altro – Gerflor – Novilon

Homogenvinyl

Homogenvinyl bruges generelt til erhverv, men også i private hjem anvendes det til køkken, bad, bryggers og andre slidkrævende gulve. Homogen vinyl er på mange måder ligeså stærkt som linoleum, men har den forskel at det oftest laves med et granuleret mønster eller effekt mønster.
Har man et gulvafløb i bryggers eller på toilet, er det rigtige valg homogenvinyl.

Homogenvinyl bruges meget ofte i badeværelser eller vådrum, og her er det ikke produktet, der koster, men desværre arbejdslønnen. Hvorfor? – Fordi monteringen af homogene belægninger med gulvafløb kræver, at arbejdet udføres af faglærte gulvlæggere. Der stilles store krav om det rigtige fald mod afløbet, og der stilles store krav til svejsningen af belægningen for, at den er 100 % tæt, så man ikke får svampeskader under gulvet eller andre uheld, som vand kan forårsage.

Vores gulvlæggere, der udfører arbejdet, har alle et godkendt bevis fra GVK på at have lov til at udføre vådrumsbelægninger.

Det der kendetegner homogenvinyl er, at det består af èt massivt lag, i modsætning til boligvinyl der er sammensat af slidlag og skumbagside. Derfor kaldes det også hård belægning i fagsprog.

Lad os tale videre om dine muligheder hjemme hos dig! – RING 42 42 50 50!